Kalveruller med bagte rødløg

(4 personer)

4 store schnitzler fra Limousine
4 tsk grøn pesto
2 friske mozzarellaoste à 125 g
4 skiver parmaskinke
Kødnåle eller tandstikker

BAGTE RØDLØG:
6-8 rødløg
Salt og peber
¼ dl olivenolie
¼ dl balsamico
Rucolasalat

 

Pil og halver løgene. Læg dem på et stort stykke dobbelt alufolie. Krydr med salt og peber og dryp med lidt olivenolie. Pak løgene godt ind og bag dem indirekte på grillen ca. 30 min.

Bank schnitzlerne ekstra tynde og læg dem på hver sin skive parmaskinke. Smør kødet med pesto og læg ¼ stykke mozzarella på hver. Resten af osten gemmes til salaten. Rul kødet sammen omkring mozzarellaen og luk med en kødnål eller tandstik.

Grill rullerne ca. 8 min., vend jævnligt.

Anret de bagte rødløg på tallerkenerne sammen med resten af osten skåret i mindre stykker. Dryp med balsamico og drys med rucolasalat. Server straks sammen med de grillede ruller.

Tilmeld dig nyhedsbrevet!
Kontakt os

Birkegårdens Limousine
v/ Gunner Paulsen
Bovvej 34
6534 Agerskov

Find os på kort her!

Tlf. nr.:
74 83 37 91
(bedst efter kl. 18.00)

Eller send en mail til: info@birkegaardenslimousine.dk