Tykkam med fattoush og grillet pebercreme
(4 personer)
1 Tykkam fra Limousine, ca. 750 g
1 tsk salt
1 tsk stødt spidskommen
2 tsk paprika
1/2 tsk stødt chili
2 fed knust hvidløg
GRILLET PEBERCREME:
2 røde peberfrugter
2 røde chilier
1 tsk spidskommen
50 g valnøddekerner
1/2 dl olivenolie
Salt, peber
FATTOUSH:
1 agurk
4 store tomater
4 forårsløg
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
Salt, peber
4 pitabrød
4 bdt bredbladet persille
1/2 bdt frisk koriander
1/2 bdt mynte
Bland krydderier og knust hvidløg i en pose. Kom tykkammen i posen, luk og ryst godt, så krydderierne fordeles på kødet. Kødet bliver bedst, hvis det krydres et par timer i forvejen og får lov at trække i køleskabet. Grill tykkammen ved indirekte varme i ca. 1 time.
Halvér peberfrugterne, fjern kernehuset og tryk frugterne flade. Grill peberfrugterne på skindsiden, til skindet er mørkt og bobler op. Pil skindet af peberfrugterne og kom dem i en lender sammen med chili uden kerner, spidskommen, valnødder og olivenolie. Blend saucen og smag til med salt og peber.
Skræl agurken, flæk den på langs og fjern kernerne. Skær agurken i skiver, hak tomaterne groft og snit forårsløgene. Bland grønsagerne med olivenolie og citronsaft og krydr med salt og peber. Flæk pitabrødene og grill dem på begge sider, til de er sprøde og gyldne. Bræk brødene i mindre stykker og bland dem i salaten sammen med bladene fra krydderurterne.
Server skiver af tykkam sammen med salat og pebercreme.