Oksekødsburger
(3 personer)
400 g hakket limousineoksekød
1 fed knust hvidløg
1/2 dl. frisk revet parmesan
1/2 tsk timian
1/4 dl frisk hakket basilikum eller 1 tsk tørret
Salt, peber
Olivenolie med basilikum
1 rød peberfrugt
2 store tomater
1 lille squash
Olivenolie med basilikum
Salt, peber
1 dl creme fraiche
3 finthakkede soltørrede tomater
Frisk basilikum
3 store burgerboller
Salat
Bland limousinekødet med hvidløg, parmesan, timian og basilikum. Form 3 bøffer, krydr med salt og peber og pensel med olien.
Halver peberfrugten og fjern kernehuset. Skær peberfrugten i brede strimler, tomaterne i tykke skiver og squashen i skiver på langs. Pensel grøntsagerne med olie og grill dem ca. 3-4 min. på hver side til de er møre.
Rør creme fraiche sammen med soltørrede tomater og basilikum. Smag til med salt og peber.
Flæk bollerne og læg dem sammen omkring salat, bøf og grillede grøntsager og servér med dressingen.