– Elite Smiley til vores slagter!
Birkegårdens Limousine får slagtet alle dyr hos Tonis Slagtehus i Bedsted, og han er pt. den eneste slagter i Sønderjylland, der har modtaget en Elite Smiley, for at have modtaget 4 storsmilende smileys i træk, uden nogen former for anmærkninger.
Det giver dig den bedste sikkerhed for hygiejnisk slagtning og korrekt opbevaring af kødet! Du kan læse mere om Elite Smiley ordningen hos fødevarestyrelsen her.
Vi er meget stolte over, at kunne give dig mørt og fedtfattigt kød, der bliver håndteret korrekt under hele forløbet, fra os til dig.